Her er en sammenbrud:
* Gamle grækere: Filosoffer som Euclid (omkring 300 f.Kr.) og Ptolemy (ca. 150 e.Kr.) gav betydelige bidrag til at forstå refleksionslovene. De observerede, hvordan let springer ud af overflader og udviklede matematiske beskrivelser af fænomenet.
* arabiske lærde: I middelalderen gjorde arabiske lærde som Ibn Al-Haytham (Alhazen) store fremskridt. Han skrev omfattende om optik, herunder detaljerede observationer og forklaringer på refleksion og brydning.
* renæssance og videre: Under renæssancen fortsatte forskere som Leonardo da Vinci og Johannes Kepler med at studere refleksion og dens konsekvenser. Keplers arbejde med optik førte til udviklingen af teleskoper, hvilket yderligere styrkede forståelsen af lys og refleksion.
Derfor tilskrives opdagelsen af reflektion af lys ikke et enkelt individ, men snarere kulminationen af observationer og indsigt fra forskellige civilisationer og forskere gennem århundreder.