Videnskab
 Science >> Videnskab & Opdagelser >  >> Biologi

Hvad holder cellerne sammen?

Der er flere ting, der holder celler sammen, afhængigt af typen af celle og den type væv, de danner:

1. Cellekryds: Dette er specialiserede strukturer, der forbinder celler og giver mulighed for kommunikation og samarbejde.

* stramme forbindelser: Disse kryds forsegler mellemrummet mellem celler og forhindrer lækage af væsker og molekyler mellem dem. Findes i epitelvæv, ligesom foringen af din mave eller tarme.

* desmosomer: Disse kryds fungerer som "spot -svejsninger", der holder celler sammen, hvilket giver strukturel støtte og modstand mod forskydningskræfter. Fundet i væv, der oplever meget stress, som hud eller muskler.

* Gap -kryds: Disse kryds skaber kanaler mellem celler, der muliggør direkte kommunikation via udveksling af ioner og små molekyler. Fundet i væv, hvor koordineret aktivitet er vigtig, som hjertemuskel eller glat muskel.

2. Ekstracellulær matrix (ECM): Dette er et komplekst netværk af molekyler uden for celler, der giver strukturel understøttelse og hjælper med at regulere celleadfærd.

* kollagen: Et fibrøst protein, der giver styrke og fleksibilitet.

* elastin: Et protein, der giver væv elasticitet og evnen til at strække og rekolere.

* Proteoglycaner: Store molekyler sammensat af proteiner og sukkerkæder, der hjælper med at regulere hydrering og binde til andre ECM -komponenter.

3. Adhæsionsmolekyler: Dette er proteiner på celleoverfladen, der binder til andre celler eller til ECM, hvilket hjælper med at opretholde celle-celle- og celle-matrix-interaktioner.

* cadheriner: Transmembrane proteiner, der binder til andre cadheriner på tilstødende celler, medierer celle-celleadhæsion.

* Integriner: Transmembrane proteiner, der binder til ECM -komponenter som kollagen og fibronectin, der forbinder celler til den omgivende matrix.

Kortfattet: Celler holdes sammen af en kombination af cellekryds, den ekstracellulære matrix og adhæsionsmolekyler. Disse strukturer arbejder sammen for at tilvejebringe strukturel integritet, kommunikation og regulering af celleadfærd, hvilket i sidste ende giver celler mulighed for at danne funktionelle væv og organer.