Energien af en elektromagnetisk bølge er direkte proportional med kvadratet af dens frekvens. Denne sammenhæng kan udtrykkes matematisk som:
```
E =hf
```
Hvor:
* E er bølgens energi i joule (J)
* h er Plancks konstant (6,626 x 10^-34 J/s)
* f er frekvensen af bølgen i hertz (Hz)
Dette forhold viser, at energien af en elektromagnetisk bølge stiger hurtigt, når frekvensen stiger. For eksempel har en gammastråle med en frekvens på 10^20 Hz en meget højere energi end en radiobølge med en frekvens på 10^6 Hz.
Energien af en elektromagnetisk bølge afhænger også af dens bølgelængde. Bølgelængden af en elektromagnetisk bølge er omvendt proportional med dens frekvens, hvilket betyder, at når frekvensen stiger, falder bølgelængden. Denne sammenhæng kan udtrykkes matematisk som:
```
λ =c/f
```
Hvor:
* λ er bølgens bølgelængde i meter (m)
* c er lysets hastighed i et vakuum (2.998 x 10^8 m/s)
* f er frekvensen af bølgen i hertz (Hz)
Dette forhold viser, at bølgelængden af en elektromagnetisk bølge falder, når frekvensen stiger. For eksempel har en gammastråle med en frekvens på 10^20 Hz en meget kortere bølgelængde end en radiobølge med en frekvens på 10^6 Hz.
Forholdet mellem energi, frekvens og bølgelængde af elektromagnetiske bølger er vigtigt for at forstå de forskellige egenskaber og anvendelser af disse bølger. For eksempel har gammastråler en høj energi og en kort bølgelængde, hvilket gør dem nyttige til medicinsk billeddannelse og kræftbehandling. Radiobølger har en lav energi og en lang bølgelængde, hvilket gør dem nyttige til kommunikation og udsendelse.
Sidste artikelHvad er et eksempel på kaloriteori?
Næste artikelHvad er omdannelsen af mekanisk energi til elektrisk energi?