1. DNA og RNA -sekventering:
* universel genetisk kode: Alle levende organismer bruger den samme grundlæggende genetiske kode (DNA/RNA) til at oversætte genetisk information til proteiner. Denne universalitet peger på en fælles stamfar.
* fylogenetiske træer: Ved at sammenligne DNA/RNA -sekvenser kan vi konstruere evolutionære træer, der viser forholdet mellem arter. Disse træer matcher ofte traditionelle klassifikationer baseret på morfologi.
* delt genetisk materiale: Arter, der er mere beslægtede, deler en højere procentdel af DNA -sekvenser, hvilket indikerer fælles aner. For eksempel deler mennesker og chimpanser omkring 98,7% af deres DNA.
* pseudogenes: Dette er inaktive gener, der har mistet deres funktion over tid. De er som "molekylære fossiler", der viser, hvordan evolution har formet genomer.
2. Proteinstruktur og funktion:
* homologe proteiner: Lignende proteiner findes i forskellige arter med delt aner. Disse proteiner kan have lidt forskellige funktioner, men deres grundlæggende struktur og aminosyresekvenser er bemærkelsesværdigt ens.
* konvergent evolution: Selvom forskellige arter kan dele lignende miljøer og pres, kan deres proteinstrukturer afsløre deres forskellige evolutionære historier.
* molekylære ure: Proteinudviklingshastigheder kan bruges til at estimere tiden, da to arter divergerede fra en fælles stamfar.
3. Molekylære mekanismer:
* GENOPUPLIKATION OG DIALDERIFIKATION: Gener kan duplikeres, og over tid kan disse kopier udvikle nye funktioner. Dette er en nøglemekanisme til at skabe genetisk nyhed.
* Horisontal genoverførsel: Gener kan udveksles mellem ikke -relaterede arter, især i bakterier. Denne proces har været vigtig i udviklingen af antibiotikaresistens og andre træk.
4. Biogeografisk bevis:
* Distribution af molekylære markører: Fordelingen af specifikke DNA -sekvenser eller proteinvariationer kan bruges til at spore den evolutionære historie med populationer og arter på tværs af forskellige regioner.
Eksempler på molekylær bevis i handling:
* Evolution af menneskelig immunitet: Sammenligning af DNA -sekvenser af forskellige humane populationer afslører tilpasninger, der har gjort det muligt for mennesker at overleve forskellige infektionssygdomme.
* Origins of Mitochondria: DNA'et i mitokondrier (cellulære organeller) ligner bakterier, der understøtter teorien om, at mitokondrier stammer fra symbiotiske bakterier.
* Udvikling af hvaler: Fossile beviser og DNA-sekvenser indikerer, at hvaler udviklede sig fra pattedyr i jordboende.
Kortfattet:
Molekylær bevis giver et kraftfuldt og detaljeret billede af evolutionære forhold. Det hjælper os med at forstå udviklingsmekanismerne, spore livets historie og få indsigt i mangfoldigheden af liv på jorden.
Sidste artikelHvad er området med de fleste organismer?
Næste artikelHvordan fortæller kernen celle, hvad de skal gøre?
Varme artikler



