Baseret på fremkomsten af frøplanten:
* epigeal spiring: Cotyledonerne (frøblade) løftes over jordoverfladen af den langstrakende hypocotyl (stam under cotyledonerne). Dette er almindeligt i bønner, solsikker og andre dicots.
* hypogeal spiring: Cotyledonerne forbliver under jordoverfladen, mens epicotyl (stamme over cotyledonerne) dukker op og vokser opad. Dette er typisk for ærter, majs og andre monocots.
Baseret på miljøforholdene:
* Fotoblastisk spiring: Frø spiring udløses eller hæmmes af lys.
* positiv fotoblastisk: Frø kræver lys for at spire (f.eks. Salat).
* Negativt fotoblastisk: Frø kræver mørke for at spire (f.eks. Nogle græs).
* termodormancy: Frø spiring påvirkes af temperaturen.
* Kold stratificering: Frø kræver en periode med kolde temperaturer for at spire (f.eks. Mange træarter).
* Varm stratificering: Frø kræver en periode med varme temperaturer for at spire (f.eks. Nogle tropiske planter).
* Scarification: Nogle frø har en hård frøfrakke, der forhindrer vandoptagelse og spiring. Scarification (brud eller svækkelse af frøbelægningen) er påkrævet for, at disse frø kan spire. Dette kan gøres mekanisk, kemisk eller ved at passere et dyrs fordøjelseskanal.
Baseret på frøets interne mekanisme:
* Enkel spiring: Frøet spirer direkte fra embryoet.
* kompleks spiring: Frøet kræver en speciel struktur, såsom en pære eller Corm, for at spire.
Andre typer spiring:
* viviparøs spiring: Frø spirer, mens de stadig er fastgjort til moderplanten (f.eks. Mangrovetræer).
* For tidlig spiring: Frø spirer, før de er fuldt modne (f.eks. Nogle græs).
Det er vigtigt at bemærke, at disse kategorier ikke altid er gensidigt eksklusive. For eksempel kan nogle frø kræve både lys og kold stratificering for vellykket spiring.
Varme artikler



