1. Lysafhængige reaktioner:
* Lysabsorption: Chlorophyll, et pigment, der findes i chloroplaster, absorberer lysenergi, primært i de røde og blå bølgelængder.
* Elektron excitation: De absorberede lysenergi ophidser elektroner i chlorophyllmolekyler, hvilket øger dem til højere energiniveau.
* Elektrontransportkæde: Disse energiske elektroner ledes langs en kæde af proteiner i thylakoidmembranen, der frigiver energi.
* ATP -produktion: Energien frigivet under elektrontransport bruges til at pumpe protoner (H+) over thylakoidmembranen, hvilket skaber en koncentrationsgradient. Denne gradient driver ATP -syntase til at producere ATP (adenosintriphosphat), cellernes energifulre.
* NADPH -produktion: Ved afslutningen af elektrontransportkæden bruges elektroner til at reducere NADP+ til NADPH, et molekyle, der bærer højenergi-elektroner.
2. Lysuafhængige reaktioner (Calvin Cycle):
* kulstoffiksering: Calvin -cyklussen begynder med, at enzymet Rubisco inkorporerer kuldioxid (CO2) fra atmosfæren i et organisk molekyle kaldet RUBP (ribulose bisphosphat).
* reduktion: Den energi, der er gemt i ATP og NADPH, bruges til at reducere de carbonholdige molekyler, hvilket til sidst danner glyceraldehyd-3-phosphat (G3P).
* regenerering: Nogle G3P bruges til at regenerere Rubp, hvilket gør det muligt for cyklussen at fortsætte.
* glukoseproduktion: G3P kan også bruges til at producere glukose, et seks-kulstofsukker, der fungerer som en primær energikilde for planter og andre organismer.
Kortfattet:
* Lysenergi fanges af klorofyl og bruges til at drive elektrontransportkæden.
* Elektrontransportkæden producerer ATP og NADPH.
* ATP og NADPH leverer den energi og reducerer effekten, der er nødvendig for at omdanne CO2 til glukose i Calvin -cyklussen.
Derfor omdanner fotosyntesen lysenergi til kemisk energi i form af glukose, som planter derefter kan bruge til vækst, reproduktion og andre vitale processer.