1. Kemisk energi til mekanisk energi:
* brændstof (kemisk energi): Bilmotoren bruger brændstof, typisk benzin eller diesel, der opbevarer kemisk energi i sine molekylære bindinger.
* forbrænding (kemisk til termisk energi): Inde i motorens cylindre blandes brændstoffet med luft og antændes af en tændrør (benzin) eller af komprimeringens varme (diesel). Denne forbrændingsproces frigiver den kemiske energi som varme (termisk energi).
* Udvidelse af gasser (termisk til mekanisk energi): Varmen fra forbrænding får gasserne inde i cylinderen til at ekspandere hurtigt og skubber på et stempel. Denne konvertering af termisk energi til mekanisk energi er kernen i motorens funktion.
2. Mekanisk energitransformation:
* stempelbevægelse (lineær til rotationsenergi): Stempelets lineære bevægelse omdannes til rotationsbevægelse af en forbindelsesstang og krumtapaksel.
* krumtapakselrotation (rotationsenergi): Krumtapakslen roterer og transmitterer den mekaniske energi til transmission og i sidste ende til hjulene.
3. Yderligere transformationer:
* transmission (mekanisk energi): Transmissionsudstyrene justerer rotationshastigheden og drejningsmomentet i krumtapakslen, hvilket gør det muligt for bilen at bevæge sig i forskellige hastigheder og håndtere forskellige belastninger.
* hjul (rotation til kinetisk energi): De roterende hjul overfører den mekaniske energi til vejen og driver bilen fremad.
Kortfattet:
Den samlede energitransformation i en bilmotor kan sammenfattes som:
Kemisk energi (brændstof) → Termisk energi (forbrænding) → Mekanisk energi (stempel, krumtapaksel) → Rotationsenergi (transmission) → Kinetisk energi (bilbevægelse)
Det er vigtigt at bemærke, at denne proces ikke er 100% effektiv. Noget energi går tabt som varme til omgivelserne, og friktion i motoren forbruger også energi.
Varme artikler