Af Mary Tarsi | Opdateret 24. marts 2022
Et æg vil miste volumen, når det placeres i en opløsning med en højere koncentration af opløst stof end inde i ægget. I en sådan opløsning bevæger opløsningsmidlet (vandet) sig ud af ægget ved osmose, hvilket får ægget til at krympe. Fænomenet demonstrerer det grundlæggende princip for cellulær vandbalance.
Først skal du opløse skallen med eddike. Eddikesyren reagerer med calciumcarbonatet og efterlader æggets semipermeable membran intakt.
Nedsænk det skalfrie æg i en homogen blanding - f.eks. vand, majssirup eller honning. Opløsningens koncentration af opløste stoffer dikterer vandets bevægelsesretning.
Osmose er den passive strøm af vand over en semipermeabel membran fra et område med lavere koncentration af opløst stof til et område med højere koncentration, med det formål at udligne koncentrationer på begge sider. Når den eksterne opløsning er hypertonisk (højere koncentration af opløst stof), kommer vand ud af ægget, hvilket forårsager krympning. Hvis opløsningen er hypotonisk, svulmer ægget. En isotonisk opløsning holder ægget uændret.
Kun små molekyler som vand kan krydse membranen; større opløste molekyler (f.eks. sukker i majssirup) er udelukket. Denne selektive permeabilitet er grunden til, at ægget kan krympe i sukkerholdige opløsninger.
I undervisningsmiljøer tilbyder dette eksperiment en praktisk illustration af osmose og membranpermeabilitet.
Varme artikler



