over skumringszonen (omkring 200-1.000 meter):
* mindre fisk: De lever muligvis af andre fisk, blæksprutter og krebsdyr som rejer.
* plankton: Mange fisk i dette zone filter foder på plankton, som er små organismer, der driver i vandet.
* dekomponeret stof: De kan også rive på døde organismer, der falder fra overfladelagene.
Twilight Zone og dybere:
* bioluminescens: Nogle dybhavsfisk bruger bioluminescens til at tiltrække bytte, ofte med lette organer på deres kroppe.
* Store mund: De har store mund og udvidelige mave til at forbruge bytte, der kan være meget større end dem selv.
* skarpe tænder: De har skarpe tænder til at gribe og rive deres bytte.
* Specialiserede tilpasninger: Nogle fisk har bioluminescerende lokker for at tiltrække bytte eller fornemme deres miljø.
Eksempler:
* Anglerfish: Kendt for deres bioluminescerende lokker bruger de dem til at tiltrække bytte.
* Viperfish: Deres skarpe tænder og store mund hjælper dem med at bakke byttedyr.
* Hatchetfish: Disse fisk har lateralt udfladede kroppe og kan udsende lys til at kommunikere.
* gulper ål: De har enorme mund og fleksible kæber til at sluge bytte større end dem selv.
De dybeste dybder:
* rensning: Nogle dybhavsfisken renser på resterne af organismer, der falder fra lavere dybder.
* kemosyntese: Nogle organismer, som rørorme, er afhængige af kemosyntese, hvor de udvinder energi fra kemikalier i havbunden.
Generelt har dybhavsfisk tilpasset sig deres ekstreme miljø ved at udvikle unikke fodringsstrategier for at overleve i mørket, koldt og højt tryk.
Sidste artikelHvad er videnskabsmænds ansvar?
Næste artikelHvad gør en videnskabsmand, efter at han indsamler sine data?