Selvom det er sandt, at en død organisme ikke længere udviser livets egenskaber (som vækst, reproduktion eller respons på stimuli), bliver den ikke automatisk "abiotisk" i den strengeste forstand. Her er hvorfor:
* Nedbrydning: Døde organismer nedbrydes af nedbrygere (som bakterier og svampe) og rensere. Denne proces frigiver næringsstoffer tilbage i miljøet, som derefter bruges af andre levende organismer. Så selv i døden bidrager organismen til den biotiske verden.
* organisk stof: Resterne af den døde organisme bliver organisk stof, der spiller en afgørende rolle i jorddannelse og fertilitet. Dette organiske stof betragtes stadig som en del af biosfæren, selvom det ikke er en levende organisme.
* den abiotiske linje: Linjen mellem biotisk og abiotisk er noget sløret. Nogle ting som klipper eller vand er helt klart abiotiske, mens andre som jord eller luft indeholder både biotiske og abiotiske komponenter.
Derfor, mens en død organisme ikke længere er i live, interagerer dens rester stadig med og bidrager til miljøet, hvilket gør det til en del af den større biosfære. Det er mere nøjagtigt at sige, at organismenes livsprocesser ophør snarere end at det bliver fuldt abiotisk.
Sidste artikelHvilke sortiment uafhængigt under meiose?
Næste artikelHvad er RNA- og proteinkomplekser, der findes i alle celler?
Varme artikler



