1. Biologi:
* Evolutionær biologi: Befolkninger er udviklingsenhederne, da de oplever ændringer i allelfrekvenser over tid.
* Økologi: Befolkninger studeres for at forstå deres interaktion med deres miljø, såsom bæreevne, konkurrence og rovdyr-byttyrynamik.
* genetik: Befolkningsgenetik undersøger den genetiske variation inden for og blandt populationer.
2. Statistik:
* prøve vs. befolkning: En prøve er en mindre undergruppe af en befolkning, der bruges til at foretage konklusioner om hele befolkningen.
* Statistisk inferens: Data fra en prøve bruges til at estimere parametre (f.eks. Gennemsnit, varians) for den større population.
3. Demografi:
* Befolkningsdynamik: Demografi studerer vækst, tilbagegang og sammensætning af populationer over tid.
* Befolkningsstørrelse: Antallet af individer i en befolkning.
* Befolkningstæthed: Antallet af individer pr. Enhedsareal.
4. Andre videnskaber:
* Epidemiologi: Undersøger distributionen og determinanterne for sundhedsrelaterede stater eller begivenheder i populationer.
* Sociologi: Undersøger dynamik, struktur og funktion af menneskelige populationer.
Nøgleegenskaber for en befolkning:
* samme art: Alle individer i en befolkning hører til den samme art.
* opdræt: Enkeltpersoner i en befolkning kan gengive sig med hinanden.
* Geografisk område: Befolkningen besætter et defineret geografisk område.
* dynamisk: Populationer er ikke statiske, og deres størrelse og sammensætning ændres over tid.
Eksempler på populationer:
* Alle egern, der bor i Central Park
* Alle bakterier i en petriskål
* Alle mennesker i en by
At forstå befolkninger er afgørende for forskere inden for forskellige discipliner til at studere og forudsige biologiske, sociale og miljømæssige tendenser.
Sidste artikelHvilke funktioner har forskellige celler?
Næste artikelHvilken del af planten accepterer pollen og pollinering?
Varme artikler



