Her er en sammenbrud:
* Det er ikke helt sandt, at genetiske ingeniører ikke har kontrol: Genetiske ingeniører kan designe gener, der skal integreres i specifikke steder i genomet, og de kan vælge at målrette kimlinieceller (celler, der giver anledning til sæd og æg). Dette øger chancerne for, at genet overføres til afkom.
* Det er dog heller ikke helt falsk: Der er begrænsninger.
* Integration i genomet kan være uforudsigelig: Genet er muligvis ikke integreret i det tilsigtede sted, eller det kan integreres på en måde, der forstyrrer andre gener.
* genekspression er kompleks: Selv hvis genet er integreret med succes, udtrykkes det muligvis ikke i afkommet, eller det kan udtrykkes anderledes end tilsigtet.
Kortfattet:
Genetiske ingeniører kan øge sandsynligheden af et overført gen, der overføres til afkom, men de kan ikke garantere det. Succesraten afhænger af faktorer som målorganismen, det specifikke gen og den anvendte integrationsmetode.
Desuden:
* Der er etiske bekymringer over potentialet for genteknologi til utilsigtet at ændre den genetiske sammensætning af kommende generationer.
* Dette er grunden til, at der er strenge regler og løbende forskning for at sikre sikkerheden og den ansvarlige anvendelse af genetiske tekniske teknikker.
Varme artikler



