1. Cellulær struktur og organisation:
* prokaryoter: Mangler en ægte kerne og membranbundne organeller. Inkluderer bakterier og archaea.
* eukaryoter: Har en ægte kerne og membranbundne organeller. Inkluderer svampe, protister og alger.
* vira: Ikke-cellulære enheder, der kræver en værtscelle for at replikere.
2. Morfologi (form og størrelse):
* bakterier:
* cocci: Sfærisk
* bacilli: Stangformet
* spirilla: Spiralformet
* svampe:
* gær: Enkeltcellet, ovalformet
* Forme: Filamentøs, multicellulær
* Protister: Bred vifte af former og størrelser.
3. Metabolisme og ernæring:
* fotoautotrofer: Få energi fra sollys og kulstof fra CO2 (f.eks. Alger, cyanobakterier).
* kemoautotrofer: Få energi fra uorganiske kemikalier og kulstof fra CO2 (f.eks. Nogle bakterier).
* fotoheterotrofer: Få energi fra sollys og kulstof fra organiske forbindelser (f.eks. Nogle bakterier).
* kemoheterotrofer: Få energi og kulstof fra organiske forbindelser (f.eks. Dyr, svampe, de fleste bakterier).
* obligatoriske aerobes: Kræv ilt til respiration.
* obligatoriske anaerobes: Kan ikke overleve i nærvær af ilt.
* fakultative anaerober: Kan overleve med eller uden ilt.
4. Genetiske egenskaber:
* DNA -sekvensanalyse: Sammenligning af sekvensen af DNA for at identificere evolutionære forhold.
* ribosomal RNA (rRNA) analyse: Sammenligning af sekvensen af rRNA -gener, som er meget konserverede.
* genomsekventering: Bestemmelse af hele den genetiske sekvens af en organisme.
5. Fysiologiske og biokemiske egenskaber:
* Temperaturoptima: Temperaturområdet, hvor en organisme vokser bedst.
* ph optima: Det pH -område, hvor en organisme vokser bedst.
* Oxygenbehov: Uanset om en organisme kræver ilt, tolererer ilt eller er forgiftet af ilt.
* Metabolske veje: Unikke biokemiske reaktioner, som en organisme bruger til at opnå energi og syntetisere næringsstoffer.
6. Økologisk rolle:
* Nedbrydere: Nedbryde organisk stof (f.eks. Fungi, bakterier).
* Producenter: Generer organisk stof gennem fotosyntesen (f.eks. Alger, cyanobakterier).
* patogener: Forårsage sygdom hos mennesker, dyr eller planter (f.eks. Nogle bakterier, vira, svampe).
7. Klinisk betydning:
* virulensfaktorer: Egenskaber ved mikroorganismer, der bidrager til deres evne til at forårsage sygdom.
* Antibiotisk følsomhed: Om en organisme er følsom over for specifikke antibiotika.
Vigtig note: Mens disse kriterier giver en ramme for klassificering af mikroorganismer, er der mange undtagelser og overlapninger. Det er vigtigt at overveje flere faktorer, når man forsøger at klassificere en mikroorganisme.
Sidste artikelHvad er processen, der skaber specialiserede celler som blodnerve eller knogler kaldet?
Næste artikelHvad gør kerneceller?
Varme artikler



