Af Aaron Koenigsberg – Opdateret 30. august 2022
Hans Strand/Corbis Documentary/GettyImages
Beta-diversitet kvantificerer arternes omsætning mellem to levesteder. Det fortæller os, hvor mange arter der er unikke for hvert miljø, og hvor ens de to samfund er.
Værdier kan udtrykkes som et råtal (antallet af ikke-delte arter) eller som et normaliseret indeks mellem 0 og 1. En højere værdi indikerer større ulighed.
• S1 – Samlet antal arter i habitat1.
• S2 – Samlet antal arter i habitat2.
• c – Arter, der er fælles for begge levesteder.
β =(S1 – c) + (S2 – c)
Træk de fælles arter fra hvert habitat og tilføj de to forskelle. Resultatet er antallet af arter, der kun optræder i et af de to levesteder.
Overvej to steder med tilsammen 12 arter:A–L.
• Habitat1 indeholder 10 arter:A–J.
• Habitat2 indeholder 7 arter:F–L.
• De deler fem arter (F–J).
β =(10 – 5) + (7 – 5) = 7.
Således er syv arter eksklusive for et af lokaliteterne.
Indekset skalerer den rå værdi til et 0-1 interval, hvilket letter sammenligninger på tværs af undersøgelser.
β' = 2c / (S1 + S2)
Bruger de samme data:c = 5, S1 + S2 = 17.
β' = (2 × 5) / 17 ≈ 0,59.
En værdi på 0,59 indikerer moderat ulighed mellem de to habitater.
Disse beregninger er standard i samfundsøkologi og er meget brugt i biodiversitetsovervågning, bevaringsplanlægning og økologisk forskning.
Varme artikler



