ikke -polære kovalente bindinger:
* elektroner deles lige: Atomerne, der er involveret i bindingen, har lignende elektronegativitet (evnen til at tiltrække elektroner). Dette betyder, at hverken Atom trækker de delte elektroner tættere på sig selv.
* Intet dipolmoment: Da elektronerne er fordelt jævnt, er der ingen adskillelse af ladning og derfor intet dipolmoment (et mål for adskillelsen af positive og negative ladninger).
polære kovalente bindinger:
* Elektroner deles ulige: Atomerne, der er involveret i bindingen, har forskellige elektronegativiteter. Atomet med højere elektronegativitet trækker de delte elektroner tættere, hvilket skaber en delvis negativ ladning på dette atom og en delvis positiv ladning på det andet atom.
* dipolmoment: Den ujævne fordeling af elektroner skaber en adskillelse af ladning, hvilket resulterer i et dipolmoment. Dette betyder, at molekylet har en positiv ende og en negativ ende.
Eksempler:
* ikke -polær: Et molekyle af ilt (O2) har en ikke -polær kovalent binding, fordi de to iltatomer har den samme elektronegativitet.
* polær: Et molekyle vand (H2O) har polære kovalente bindinger, fordi ilt er mere elektronegativt end brint, hvilket skaber en delvis negativ ladning på iltatomet og delvis positive ladninger på hydrogenatomerne.
Key Takeaway: Den lige eller ulige deling af elektroner i en kovalent binding bestemmer, om det er ikke -polært eller polært, med betydelige konsekvenser for molekylets samlede egenskaber.
Sidste artikelHvor mange valenselektroner har zink?
Næste artikelHvor skal molekylerne være ved start i fotosyntesen?