Her er en sammenbrud:
1. Elektroner fra NADH og FADH2: Elektrontransportkæden starter med elektroner, der er doneret af NADH og FADH2, som genereres i tidligere stadier af cellulær respiration (glycolyse og citronsyrecyklus).
2. Elektronbærere: Disse elektroner overføres ned ad en kæde af proteinkomplekser indlejret i den indre mitokondriske membran. Hvert kompleks har en højere affinitet for elektroner end det foregående, der driver elektronstrømmen.
3. Protonpumpning: Når elektroner bevæger sig gennem kæden, frigiver de energi, der bruges til at pumpe protoner (H+) fra den mitokondriske matrix over den indre membran ind i det intermembrane rum. Dette skaber en protongradient med en højere koncentration af protoner i det intermembrane rum.
4. ATP -syntese: Protongradienten repræsenterer potentiel energi, der udnyttes af ATP -syntase, et enzym, der også er indlejret i den indre membran. Protoner flyder tilbage i matrixen gennem ATP -syntase og driver syntesen af ATP fra ADP og uorganisk phosphat.
Så selvom elektrontransportkæden ikke producerer et molekyle i traditionel forstand, er det vigtigt at generere protongradienten, der driver ATP -produktion, som er cellernes primære energi valuta.
Varme artikler



