1. Strukturel støtte:
* neglebånd: Et voksagtigt ydre lag, der forhindrer vandtab ved fordampning.
* Cellevægge: Stive cellevægge lavet af cellulose yder strukturel støtte, så planterne kan stå lodret og få adgang til sollys.
* vaskulært væv: Xylem- og floemvæv transporterer vand og næringsstoffer i hele planten og når effektivt alle dele.
2. Vandretention:
* rødder: Forankre planten og absorbere vand og næringsstoffer fra jorden.
* stomata: Porer på blade, der regulerer gasudveksling (indtages kuldioxid og frigiver ilt) og kan lukke for at minimere vandtab.
* specialiserede celler: Nogle planter har specialiserede celler som hydroider (i moser) eller tracheider (i bregner og gymnospermer), der er særlig effektive til transport af vand.
3. Reproduktion:
* pollen: En beskyttende struktur indeholdende sædceller, der giver planter mulighed for at gengive sig uden behov for vand.
* frø: Beskyttelsesstrukturer, der indeholder embryo- og fødevareserverne, hvilket muliggør spredning og overlevelse under barske forhold.
* blomster: Reproduktionsstrukturer, der tiltrækker pollinatorer, letter befrugtning og frøproduktion.
4. Andre tilpasninger:
* Fotosyntese: Processen med at omdanne sollys, vand og kuldioxid til mad (sukker) og frigive ilt.
* sekundære metabolitter: Kemikalier produceret af planter til forsvar mod planteetere, patogener eller konkurrence.
* symbiotiske forhold: Planter udvikler ofte relationer med svampe (mycorrhizae) eller bakterier (nitrogenfikserende bakterier) for at få adgang til næringsstoffer mere effektivt.
Disse egenskaber sammen med løbende udvikling og tilpasning har gjort det muligt for planter at kolonisere forskellige jordbaserede levesteder, fra ørkener til regnskove.
Sidste artikelHvad betyder et øje med godt land?
Næste artikelHvilken landbiom optager mest på Jorden?
Varme artikler



