Her er hvorfor:
* Polaritet: Vandmolekyler har en bøjet form med en lidt positiv ladning på brintsiden og en lidt negativ ladning på iltsiden. Denne ujævne fordeling af ladning gør vand til et polært molekyle.
* "som opløser som": Polære molekyler tiltrækkes af andre polære molekyler, mens ikke -polære molekyler tiltrækkes af andre ikke -polære molekyler. Dette princip opsummeres ofte som "som opløser som."
* opløsningsproces: Når en polær forbindelse tilsættes til vand, tiltrækkes de positive ender af vandmolekyler af de negative ender af de opløste molekyler, og vice versa. Disse attraktioner bryder de opløste molekyler fra hinanden og giver dem mulighed for at opløses i vandet.
Eksempler på polære forbindelser, der opløses godt i vand:
* sukker: Glukose, fruktose, saccharose
* salte: Natriumchlorid (NaCl), kaliumbromid (KBR)
* syrer: Hydrochlorsyre (HCI), eddikesyre (CH3COOH)
* Alkoholer: Ethanol (C2H5OH), methanol (CH3OH)
Eksempler på ikke -polære forbindelser, der ikke opløses godt i vand:
* olier: Vegetabilsk olie, olivenolie
* fedt: Smør, smult
* voks: Bivoks, paraffinvoks
* Gasser: Nitrogen (N2), ilt (O2)
Undtagelser:
Mens "som opløser som" er en god tommelfingerregel, er der nogle undtagelser. For eksempel kan nogle forbindelser med store, ikke -polære sektioner stadig være lidt opløselige i vand på grund af andre faktorer som hydrogenbinding.
Varme artikler



