Her er hvorfor:
* Cellemembraner er selektivt permeable: De tillader, at små, ikke-polære molekyler (som ilt, kuldioxid og vand) let kan passere.
* polære og ladede molekyler står over for udfordringer: Disse molekyler afvises af det hydrofobe indre af cellemembranen.
* Proteiner giver veje: Membranproteiner fungerer som kanaler, bærere eller pumper for at hjælpe disse molekyler med at krydse membranen.
Her er nogle eksempler på stoffer, der typisk kræver proteinhjælp:
* sukker (glukose, fruktose): Stor og polær.
* aminosyrer: Stor og ladet.
* ioner (natrium, kalium, calcium): Opladet.
* store makromolekyler (proteiner, nukleinsyrer): For stor til at passere gennem membranen.
Key Takeaway: Cellemembranen fungerer som en portvagter og lader små, ikke-polære molekyler passere frit, mens de kræver hjælp til større, polære eller ladede stoffer. Membranproteiner spiller en afgørende rolle i denne selektive transport.
Varme artikler



