* Stærke baser: Disse ioniseres fuldstændigt i vand og frigiver et stort antal hydroxidioner. Almindelige eksempler inkluderer:
* Gruppe 1 Hydroxider (f.eks. NaOH - natriumhydroxid, KOH - kaliumhydroxid)
* Gruppe 2 Hydroxider (f.eks. Ca (OH) 2 - Calciumhydroxid, BA (OH) 2 - Bariumhydroxid)
* svage baser: Disse ioniserer kun delvist i vand og frigiver færre hydroxidioner. Almindelige eksempler inkluderer:
* Ammoniak (NH3)
* Metaloxider (f.eks. MgO - magnesiumoxid, Cuo - kobber (II) oxid)
* Nogle organiske forbindelser (f.eks. Aminer)
hvordan de fungerer:
Når en base opløses i vand, donerer den hydroxidioner (OH-) til opløsningen. Dette øger koncentrationen af hydroxidioner, hvilket gør opløsningen mere alkalisk.
Vigtig note: Tilstedeværelsen af hydroxidioner er en nøgleegenskab ved alkaliske opløsninger, og det er det, der giver dem deres grundlæggende egenskaber.
Varme artikler



